Omkring tennisbanerne ved Bjerre Strand

Området består ud over de indhegnede tennisbaner af en stor græsplæne, en samling nåletræer og enkelte andre store fritstående træer.

En stor del af græsplænen må holdes kortklippet, fordi den benyttes som boldbane.
En ændret drift kunne indebære, at man langs stien, fra Gl. Strandvej mod vandet, lod en 1-2 meters bræmme af græsset vokse.
Én årlig nedskæring med efterfølgende fjernelse af afklippet materiale ville være nok til at fodgængere og besøgende til stranden kunne få glæde af en mere varieret vegetation med levesteder for insekter.

Eksempler på planter der kunne tænkes at dukke op af sig selv :
Forskellige græssorter, døvnælde, tidsel, (levested for tidselsommerfugl), vild kørvel, kællingetand (levested for blåfugl), sennepsblomst (levested for kålsommerfugl), røllike, vejbred, løgkarse (levested for aurora) og cikorie.

Især som fodgænger man er i stand til at værdsætte forskellighed i vegetationen idet man færdes langsomt og kan skelne arters karakteristika.

Græsset har en æstetisk kvalitet, også efterår og vinter, hvor det står tørt og gulligt.

Frøkapsler og silhuetter af f.eks afblomstrede kurveblomster eller svævende dun fra tidselblomsrer er med til at give et oplevelsesrigt indtryk og afspejling af årstidernes skiften.

Set fra stien mod tennisbanerne kunne udlægges et område som blomstereng .
For at hundeluftere, kærestepar, vennegrupper mm. skulle kunne få udbytte af området, skulle der efterlades et par græsgangstier og evt. opsættes bænke, så det ville være muligt at færdes i og dvæle ved floraen.
Jordbunden måtte forbehandles, så den blev næringsfattig og der skulle sås en ‘grøftetkantsblanding’ af blomsterfrø som feks. kornblomst, valmue, marguerit, okseøje, mm.

Arter der tiltrækker mange insekter deriblandt vilde bier til langt ud på sensommeren Arealet ville kræve gensåning og jordbehandling 1 gang årligt men kunne undvære græsklipning, undtagen på gangstierne.

Mellem tennisbanerne og de private hække mod nord, kunne udlægges en ‘midterrabat’ på ca. 2 meters bredde med samme vegetation som blomsterengen omtalt ovenfor.

At de udlagte arealer, i ydersæsonerne, når engen af afblomstret og græsset vissent, vil kunne fremkalde undren og evt. utilfredshed blandt borgere, fordi det i nogles øjne fremstår uordentligt modvirkes af den tydelige afgrænsning.
Er par skilte med information om tankerne bag den ændrede drift, vil bidrage til forståelse og anerkendelse af kommunens indsats.