Last updated on 29. okt. 2020
Leslåningen d. 6. september foregik primært omkring det sydøstlige hjørne af Islandshøj. Vi ville gerne kommet et stykke videre, så i starten af oktober svingede vi leerne igen.
Kort forinden havde NSPV været på bakken med en slåmaskine og slå et stort område. Det går jo stærkt med maskinen, og resultatet er da også en meget jævnt slået bakke med græsafklippet liggende tilbage.

Leslåningsholdet har nuppet et areal på ca. 2000 kvm til, så vi nu er oppe på 4000 kvm slåning i efteråret 2020.

Leslåningen bevæger sig vest på og stiler mod at den vestlige side af højen slås næste forår.

NSPV har endnu engang tilbudt at afhente det slåede, og det er vi meget glade for. Ellers ville det ikke være muligt at slå højen med le. I et bynært område smider vi jo ikke bare høet i en bunke et sted, og meningen med slåningen, er jo at få næringsstofferne i de høje græsser og urter væk, så højen langsomt udpines.
Vi er spændt på, om vi allerede næste år får flere blomster og insekter at se.