Press "Enter" to skip to content

Areal ved Nivå kirke

Christian Spure Hansen 0

Den følgende artikel er skrevet i 2018 af Christian Spure Hansen, kirkegårdsleder v. Nivå Kirke. Den bringes som et godt eksempel på skånsom brug af en maskine i pleje af grønne arealer. Jeg blev vist rundt af Christian i december 2020 og tog de fotos, der nu hører med til at illustrere artiklen.
– Theo Askov

Fra Græsplæne til Urtetæppe.

Ved Nivå Kirkegård ligger et græsareal på én hektar som aldrig er blevet taget i brug.

Det ligger synligt mod vejen som det første man ser når man ankommer til Kirkegården.

Jeg startede som kirkegårdsleder i 2002, dengang blev arealet gødsket en gang årligt og slået én gang ugentligt. Der blev brugt en del penge og timer på pasningen, men det så altid kedeligt ud.

Jorden består mest af ler, men nogle steder grus.

I græsplænen groede flg. planter: Rødsvingel, Alm. Rajgræs, engrapgræs samt store mængder mælkebøtter.

I 2003 stoppede vi med at gødske arealet.

I 2004 ventede vi med at klippe til mælkebøtterne var afblomstrede, det år og de følgende år var marken helt gul af blomstrende mælkebøtter, det så flot ud, vi prøvede herefter at klippe kun hver anden til tredje uge. Men det så ikke godt ud på grund af store klumper af græsafklip efter hver klipning.

I 2009 talte jeg tilfældigt med en botaniker. Ved siden af kirkegården ligger en lille græshøj hvor der engang har stået en mølle, på højen, som botaniker, Nils Juhl Madsen passer godt på, gror en masse sjældne planter. Jeg viste ham kirkegårdens græsplæne, og inde midt på arealet fandt vi en lille plet med blå klokkeblomster (liden klokke). Det fik mig til at tænke, at det kunne være flot med en vild blomstrende eng som var smuk en større del af året, ikke kun når mælkebøtterne blomstrede.  Det skulle vel og mærke ikke være dyrere at vedligeholde end den nuværende græsklipning. Nils sagde at jeg skulle lade græsset gro og slå det 2 gange årligt omkring Sankt Hans og igen i september. Det var meget vigtigt at det afklippede græs hver gang hurtigt blev samlet op og fjernet fra arealet.

I 2010 fjernede jeg indhegningen og lod græsset gro, undtagen på en trampesti igennem arealet – der kom masser af mælkebøtter, tidsler, almindelig syre og almindelig røllike. Græsset blev slået og opsamlet af en entreprenør.

I 2012 prøvede vi selv at slå det høje græs, men vores maskiner var ikke velegnede, vi havde en mindre slagleklipper med opsamler, men det var ikke effektivt nok og tog alt for lang tid.

I 2013 købte kirkegården en Amazone vertikalskærer/slagleklipper med opsamler, den kan også bruges til at fjerne mos og vertikalskære ved plænegravstederne samt opsamle blade andre steder på kirkegården. Græsset fra marken – ca. 40m3 – blev kørt væk af en vognmand.

Amazone smartCut, der benyttes. Opsamlingen er nøglen til succes. ©Theo Askov – 10. dec. 2020

I 2014 var der meget mindre græs ved anden slåning i september.

I 2016 inspireret af materiale fra foreningen ”Vild med vilje,” lagde jeg kampesten ud på marken omkring nogle store betonbrønde. Kampestenene fungerer som skjul for firben og tudser.

Stenbunke lavet med vilje ©Theo Askov 10. dec. 2020

I 2018 er der en masse sommerfugle og andre insekter. Mælkebøtter, tidsler, rajgræs, engrapgræs er stort set forsvundet, i stedet masser af fløjlsgræs og rødsvingel, nye arter er indvandret, blandt andet bugtet kløver, som er en indikatorart for en god blomstereng. Græsset bliver fortsat slået 2 gange årligt, det bliver ikke længere kørt væk af en vognmand, men i stedet slået lidt ad gangen over en længere periode og løbende aflæsset på nabomarken til glæde for fårene hos Nivå Fårelaug.  

Uden meromkostninger til pleje er en kedelig græsplæne blevet et spændende afvekslende område der bidrager til øget biodiversitet, beskytter grundvandet og opsamler kvælstof og CO2 fra luften.

Det ca. 1 ha store græsareal ligner på afstand en græsplæne ©Theo Askov 10. dec. 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *