Naturpleje på Islandshøj i juni
Efter den noget våde og kolde start på maj kom en meget tør og varm periode. Fra d. 20. maj til i dag har det stort set ikke regnet. Nogle steder er græsser og urter vokset kraftigt op, mens planterne på sydskråningen ser ud til at have det sværere med vand og næring. Lys er der i hvert fald nok af.
Jeg har slået to stier. En fra Hyldehøj op til stenen på toppen, og en anden på tværs fra Lergravsstien hen til stien med på sydskråningen.
Hvad er ideen så med det? Jo, det er med simple midler at forbedre adgangsforholdene og øge mulighederne for at opleve naturen tæt på. På billedet nederst til højre i collagen ses en afrundet slået plet, og denne – forestiller jeg mig – kan bruges til at afholde en lille picnic, mens man kigger på sommerfugle og græshopper. Måske er der også myrer! Det må komme an på en prøve.
Der er rådyr, herunder to unger fra i år, som hele natten og en del af dagen bruger højen som rasteplads og spisekammer. De får fred her i sommeren ved at, der kun slås stier gennem det høje græs. Det er bedre end at rådyrene skal passere store uslåede områder.
Nye udfordringer!
Når højen vokser tæt med græs, undgår man som regel at ænse de planter, som giver os udfordringer: tidsler, rejnfan og vild pastinak. Tidslerne vil vi ikke gøre noget specielt ved, for de tiltrækker mange sommerfugle, men de to andre er ikke så gode.
Vi vil gerne kunne holde picnic i græsset uden at blive udsat for noget slemt – altså noget, som er værre end myggestik, brændenælder og bistik på armen.
Vild pastinak er beslægtet med bjørneklo, og saften fra stænglen kan give slemme udslæt. Især ved efterfølgende UV-stråling, som også øges i løbet af sommeren. Stierne inviterer jo til brug, og så kan man komme i nærkontakt med denne ubehagelige plante (som også er invasiv). På og nær ved stierne har jeg derfor bekæmpet den vilde pastinak. Det skal gentages mange gange, og det bliver så tidligt på sommeren, inden planten blomstrer. Sidste år var jeg ikke klar over, at dette ville blive… et problem faktisk.
Rejnfan slås bare med leen. Den er heller ikke ugiftig, men jeg ved ikke så meget om det. Med bynatur kommer vi ikke uden om at forholde os til allergier og planters giftighed. Måske andre kan bibringe mig noget viden på området. Brug gerne kommentarfeltet.