BUILDING MODELS

Leskæring i trekanten med lysåben skov

Helhedsplanen for Lergravene fra 2018 beskriver et lille område mellem Teglsøen og Salamanderstien og Lergravsstien som lysåben skov, og som sådan skal det vedligeholdes. Indtil nu er området på ca. 2000 kvm blevet slået med maskine., men området er egnet til vedligehold med le, og da opvækst af nogle af de gode hjemmehørende buske og træer blev holdt tilbage af maskinerne, har vi fået lov at slå det med le.

I området vokser (2022) en del mark-rødtop, agermåne, kællingetand og hvid snerre. Der er ikke så meget kløver som på Islandshøj eller engen overfor mod nord. Til gengæld skyder vedplanter op. Nogle af de ønskede af vedplanterne er gråpil, seljepil og hvidtjørn. Pilebuskenes “gæslinger” – blomster – er gode fødekilder for forårets tidligste insekter, og hvidtjørnen har mange insektarter tilknyttet. De uønskede er bl.a. mirabel, som der er mange skud af.

Slåningen foregik d. 25. september, og vi var fire mand som på to timer nåede rundt med leerne gennem ca. 1750 m2, når man regner træer, buske og nogle høje i landskabet fra. Et meget flot stykke arbejde!

Dagen efter leskæringen. De spredte buske, som i sær er hvidtjørn og pil kan ses.

Opsamlingen – godt halvdelen af arealet – blev gjort i dag d. 1. oktober. Flere forbipasserende stoppede i dag, og det blev til gode samtaler om naturpleje og biodiversitet. Bynaturen er også af den grund vigtig at gøre noget ud af.

Trekanten set mod Islandshøj. Efter halvdelen af materialet er samlet – i en bunke lidt uden for billedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait