Afslutning af leslåning ’22

I forbindelse med bekæmpelse af pastinak – og for bedre oplevelsesværdi af højen – lavede jeg med leen i løbet af juli en sti mellem Hyldehøj og Lergravsstien. Det blev til en meget selektiv beskæring, hvor jeg også gik uden om mange blomstrende vild gulerod, kællingetand, agermåne og prikbladet perikon. Og jeg gik udenom hunderose, hvidtjørn og små egetræer. Det blev til en meget snoet og ujævn sti.

I første halvdel af oktober gjorde jeg det sydøstlige hjørne af højen færdig – idet jeg dog gik udenom en bræmme med store forekomster af almindelig hvene, der har haft fordel af den tørre sommer.

Den form for slåning, hvor man går udenom buske og bevaringsværdig bevoksning, er noget anstrengende – hele tiden afbrydes flowet! Hvad jeg også bøvlede noget med, var myretuer. Myretuerne var ofte i tuer af den græs, som vist nok hedder engsvingel, og de var ikke til at få øje på før, leen slog ind i dem. Myrerne har en stor rolle i bearbejdning af vækstlaget, som godt kan være hårdt for planterne. Det er jo primært lerjord! Og myrerne er også vigtige for biodiversiteten. I den oprindelig natur, hvor flere heste og bisoner græssede landskabet, må de dog have været vant til at få deres tuer trådt på og skubbet til, så mon ikke det går?

De centrale partier af sydskråningen blev ikke slået i år. Det skyldes flere ting; mangel på mandskab er en af dem, men også den tørre sommer, som faktisk har betydet mindre opvækst af græs. Dertil kommer overvejelserne om, hvornår det er bedst at lave leslåning med fjernelse af materialet. Jeg er efter flere konsultationer med forvaltningen og biologer kommet frem til, at foråret er det bedste tidspunkt i græsdominerede områder, for det giver blomster, der skyder senere end græsset, en fordel. Juni er også god. Græsset i den vestlige ende er ikke vokset særlig meget siden slåningen primo juni, og det skyldes, at på dette tidspunkt inderholder græsset mest næring, og den næring berøves græsset ved slåningen.

Med efterårsslåningen opnås noget andet: brugen af riven til at samle afklippet bearbejder jorden og giver grobund for frø fra de blomster, vi gerne vil fremme. Jeg har i år været ekstra opmærksom på, at der skulle fremkomme nogle bare pletter også. I foråret kom der sør’me tveskægget ærenpris op, hvor grabben ved fjernelse af bunken havde fået lidt fat i det øverste jordlag. Det er interessant!

Det er vigtigt at fastholde og skabe variation i plantedækket. Tænk på, at græs og visne blomster i mange måneder – fra september og til marts-april er overvintringshabitat for larver, æg og pupper af insekter.

Islandshøj er gaven, der bliver ved at gi’. Den er et stykke fortættet bynatur som heldigvis bruges og beundres af mange mennesker – de lokale og deres gæster fra nær og fjern.

Vi ses til næste år, hvor der kommer til at være en tidlig forårsslåning af sydskråningen. Slåning i juni af den vestlige ende og igen i september-oktober af den østlige ende. Stier vil blive lavet efter behov, så højen kan opleves i alle sine facetter uden at man skal kæmpe sig igennem højt græs.

NSPV vil desuden vedligeholde kælkebakken, og måske der også bliver beskåret og fældet nogle buske og træer denne vinter for at bevare udsigten fra toppen. Det vil ikke skade.