Islandshøj

Islandshøj – Djævlebakken i folkemunde – er en bakke tæt på lergravene i Nivå. Den rager 39 meter (se note) op over havniveau, og fra toppen er en formidabel udsigt. Hver dag spadserer eller løber mange op på toppen og tager måske et hvil på en af bænkene, inden turen går ned igen.

Bakken besøges forår og efterår ofte af fuglekiggere, som med kikkert og teleskoper følger fugletrækket, og der er set rigtig mange arter. Se blot DOFBasen, hvor der findes en del registreringer – også af sommerfugle.

Højen var også et godt sted i juli 2020 at stå og betragte kometen Neowise, og samtidigt – i den modsatte retning – stod Jupiter og Saturn flot på nattehimlen.

Med de stadigt mildere vintre er det efterhånden sjældent, at højen bliver til den djævelske kælkebakke, der opstår, når sneen ligger tykt. Men som det fremgår er bakken god til mangt og meget. Også til det, der ligger lige for fødderne, nemlig natur!

I Fredensborg Kommunes strategi for bynatur er Islandshøj en af de syv indsatser. Der står bl.a. om Djævlebakken at den skal styrkes som en vild oase. Dette skal ske ved en varieret drift. Desuden opfordres lokale aktører og brugere til at udføre enkelte indsatser i området. Dette for at sikre fælles ejerskab.

Helt uvidende om højens status som kommunalt indsatsområde er en gruppe frivillige begyndt at slå højen med le for at pleje naturen så skånsomt som muligt og fremme biodiversiteten.

Note: Højden af Islandshøj er på alle Geodatastyrelsens kort fra ca. 1850 og indtil 2001 angivet som 31 m. Omkring “nullerne” er højden forøget, formentlig ved tilførsel af jord. Herved er der fremkommet en “hat”, som udgør de sidste otte meter. Det mener vi i hvert fald må være tilfældet. Ligger du inde med oplysninger om forhøjelsen, er vi interesserede i alle detaljer. Jordbundens beskaffenhed og højens geologiske historie har betydning for næringsindhold og flora, og for spørgsmålet om naturpleje.