Press "Enter" to skip to content

Leslåning på en del af Islandshøj

En gruppe frivillige fra nærområdet er begyndt at slå højen med le for at pleje naturen så skånsomt som muligt og fremme biodiversiteten. Det startede sidste år (2020) som et forsøg aftalt med Nordsjællands Park og Vej, NSPV.

Undervejs skrives på en blog og resultater forsøges dokumenteret med billeder og artsregistreringer. Se alle opslag om naturplejen.

Plejeplan

Efter nogle ganges slåning, evaluering og enkelte henvendelser fra naboer til højen og øvrige brugere, har vi lavet en foreløbig plejeplan.

Det skraverede areal slås med le om efteråret. Det bleggrønne er det areal NSPV slår, og det mørklilla slås af en ukendt aktør i begyndelsen af juni (Vi fjerner også materialet der fra). Hvor der ikke er tegnet op, skal vegetationen, fugle og rådyr blot have fred.
  • Om efteråret (fra d. 15. september til d. 15. november ) slår vi med leerne det område, som er vist på kortet.
  • Vi vedligeholder en sti fra Hyldehøj og op til højens top ved at slå den med le forår og efterår. Dens forløb kan variere, så den er ikke vist på kortet. Der slås også en sti herfra og ud til Lergravsstien, når græsset er blevet så højt, at stien ikke vil genere indtrykket af en høj med sammenhængende græsbevoksning. Stien er ikke vist på kortet.
  • Vild pastinak vil blive bekæmpet om foråret – inden de blomstrer – med rodstikning. Planterne fjernes, lægges i en sæk og køres til forbrænding.
  • Små, sammenhængende bevoksninger af rejnfan vil blive slået med le om foråret. Derved vil der fremkomme små, spredte øer af lavt græs i det høje græs.
En ud af to poser Vild pastinak, der skal køres væk til forbrænding. ©Theo Askov

Vi vil holde tæt kontakt til NSPV og tage problemer op, fx hvis invasive arter breder sig, og der er brug for en større indsats, end vi kan mønstre.

Bekæmpelse af to arter sker bl.a. fordi nogle daginstitutioner og dagplejere i området også benytter højen. Rejnfan lugter godt, men er ret giftig. Den laver ensformige bevoksninger, som man ikke skal løbe barhudet igennem. Vild Pastinak kan ved kontakt give slem hudreaktion. Især i kombination med sollys. Den er da også beslægtet med kæmpebjørneklo, hvilket størrelse, bladenes form og de hule stængler også peger på.

Formål med naturplejen og øvrige hensyn

Vi vil forstyrre det eksisterende plante- og dyreliv mindst muligt. Det gælder fx rådyr, pindsvin og fugle, der i buske, rørskov og højt græs på højen kan yngle, hvile sig eller søge føde i fred. Som i andre bynatur-områder mangler der dog nogle store dyr til at græsse og kompensere for (fjerne) den næring, der bl.a. tilføres fra regn, men som også akkumuleres – fx ved at kløverplanter fikserer kvælstof. Ved at slå med le og fjerne det afskårne materiale – “høet” – holder vi næringsmængden lidt nede og forventer på sigt, at planter, der klarer sig dårligt i konkurrencen i næringsrige miljøer vil blive flere. Biodiversiteten vil vokse.

Vi vil naturligvis ikke udså blomsterfrø. For her er der jo for det første tale om et tiltag, der altid, uanset udgangspunktet, er ensbetydende med forfalskning af naturen. For det andet vokser der allerede blomsterplanter på skråningen – ganske vist relativt få arter, hver især repræsenteret ved meget få individer.

Regnvejrsskyer trækker op over højen. Heldigvis er slåningen færdig for i år.
7. okt. 2020 ©Theo Askov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *